Test og samling i Århus

•december 3, 2007 • Skriv en kommentar

I den lige overstået weekend var Team 4×400 samlet i Århus til vinterens anden Landsholdssamling. Her stod der test på lørdagens program og hårde intervaller om søndagen.

Vi lagde ud med at blive vejet lørdag morgen. Herefter var der spring og styrketest. De var ikke så hårde, da pauserne mellem var gode, grundet den store testgruppe vi var i. Om eftermiddagen blev det så en længere løbetur efterfulgt af st. længde test, og afsluttende den dejlige cooper test på stadion. Hvor det i anledningen af cooper testen selvfølgelig regnede og blæste…

Om søndagen stod der noget anderledes hårdt træning på programmet: 3x3x300m. Inden det var der 20 min løb, noget udstrækning og hækkoordination. Det første sæt af intervallerne skulle gå på 48 sek. Det næste på 45 sek., og til sidst på 42 sek.
Det var kun lige til at holde tiderne på de to første sæt, og så faldt de stolte 4x400m løbere ellers roligt fra, og det var kun Cortebeeck, Bube og Brian der fik alle 9 intervaller, dog kunne de ikke helt holde sig til tiden på de 42 sek.
Slutteligt var der lidt stabilitetsøvelser i hallen, for lige at få de sidste kræfter – som man jo selvfølgelig havde tilbage – brændt af.

Men en god weekend, afsluttet af et rigtig hårdt og dejligt træningspas!

Så mødes vi snart igen!

•november 26, 2007 • Skriv en kommentar

Nu står den næste Team 4×400-samling snart for døren.

Vi mødes her den kommende weekend i Aarhus, hvor vi træner med til landsholdssamlingen.

Her vil der stå test på det meste af programmet, dog også med en only-Team-4×400-træning lørdag eftermiddag.

Hele programmet for weekenden kan ses her:
dansk-atletik.dk

Landsholdssamling i Århus

•november 24, 2007 • Skriv en kommentar

Så var Team 4×400 for første gang samlet i vinteren 2007/2008. Det skete da der var landsholdssamling i Århus i weekenden midt i november.

Vi startede lørdagen ud med træning inde i Århus’s atletikhal. Her løb vi nogle 60m intervaller. Helt præcist 4x4x60m. Der var focus på stil og teknik, derfor var det vigtigt at vi kunne styre vores konkurrencelyst, og holde focus på vores eget løb og vores egen teknik – Så selvfølgelig endte det med at vi løb om kap, for det var jo nærmest en invitation til kapløb, da Mikkel Larsen (som stod for dette træningspas) fortalte det ikke gik ud på at komme først…

Eftermiddagens træning stod på noget Team 4×400 teambuilding, her var det Thomas (fra Team 4×400) som stod for træningen. Så mens de andre sprintere fra landsholdssamlingen løb intervaller og legede med medicinbolde udenfor, så gik vi rundt og lavede små konkurrencer i varmen.Til sidst var der en fælles konkurrence, lidt forskellige øvelser til armene. Her var Nicklas Hyde den samlede vinder.

Om aftenen satte vi os sammen fra Team 4×400 og fik snakket en del ang. teamet igennem. Dette holder vi dog tæt ind til kroppen, men der var flere gode ting oppe og vende.Søndagens træning stod på intervaller omkring søen. Her blev der løbet: 4×120” + 5×90” + 5×60”. Her blev der løbet efter puls, så igen skulle vi tilpasse os forskelligt. Dette holdt også alle de første løb, men der var vist nogen som skulle have lidt energi brandt af på den sidste, så der blev rigtigt gået til vaflerne den kolde søndag morgen.

Næste samling for Team 4×400 er også i Århus sammen med en landsholdssamling. Denne finder sted i starten af december.